About getting older

Ja jeg synes vi trængte til et indlæg, som fik os  til at tænke på andet en tøj og sko. Derfor vil jeg nu skrive et indlæg om det, at blive ældre.
Det er svært for som lille har man en tendens til at søge noget som er ældre, end man er klar til. Det er som om, børn bliver mere og mere utålmodige efter at blive voksne, hvilket jeg synes er meget ærgerligt.. Jo ældre man bliver jo mere indser man, at man nogle gange bare godt ville være yngre. Så ung at man bare kunne koble fra, når man havde brug for det og ikke bekymre sig om andet end bare at være glad. Forleden tænkte jeg over, at jeg gerne ville begynde til fodbold engang når jeg får tid igen, men så gik det op for mig... Det er når jeg er pensionist....

Jeg har den bedste alder i mit liv lige nu, men det er altså stadigvæk en dans på roser meget af tiden. Vi er unge, men det er bare ikke altid vi har tid til det. Forventningerne flyver om ørene på os, og vi skal hele tiden leve op til noget vi aldrig når. Det er skolen jeg snakker om, skolen giver mig rigtig meget, viden, venner og en helt masse indsigt. Dog er det altså virelig hårdt, men det var jeg selvfølgelig klar på inden jeg begyndte i gymnasiet. Derfor hungre jeg konstant efter ferie, tid til at dumme mig, og ikke gøre alting fordi jeg bliver nød til det, men fordi jeg har lyst.

Jo ældre man bliver, jo mere indser man, at verden ikke er det glansbillede man forestillede sig. Vi indser flere ting, finder ud af flere ting, ting som vi egentlig helst bare ville have skjult fra vores øje. Økonomi, kærlighed og ansvar bliver ting, som pludselig er meget tætte på os og en del af vores hverdag.

Ældre har altid en tendens til at se ned på folk som er yngre end dem selv, fordi man føler sig mere vidende og helt seriøst det tror jeg også man er- Selvfølgelig giver det ikke en grund til at se ned på andre, vi starter jo allesammen et sted. Men lige præcis derfor irritere det mig så grænseløst, når nærmest børn snakker om kærlighed, især. Man ved hvornår man føler det rigtige, og det gør man bare ikke som 13-14 årig. Der går mere og mere op for mig at jeg ikke bare elsker min kæreste, men at jeg også har brug for ham og ville have svært ved at få en hverdag til at fungere uden ham. Når man når til det punkt, tror jeg det er rigtigt.
Jeg kan nå at finde ud af mange flere ting igennem livet, og det an jeg selvfølgelig ikke undgå og om 5 år kigger jeg måske tilbage og ser migselv som meget naiv.