Det har altid været sådan, at det er lidt sjovere at gøre det man ikke rigtig må eller burde. Men hvorfor skal der egentlig også være så fucking mange regler? Hvorfor skal man være 18 før man må få lavet tattoo, når jeg alligevel får den første som 16-årig. Selv er jeg en lille stemningsryger og jeg ved da godt det ikke er smart, men vi er mennesker. Det at dumme sig er en del af det, at være menneske og det må man acceptere. Nu kan man sige at jeg bare kunne holde mig fra alt det dumme, og det er sandt, men det har jeg ikke lyst til. Jeg har altid haft den holdning at jeg hellere ville have et kort og godt liv, istedet for et langt og kedeligt. Især som ung er det vigtigt at prøve grænser af, og det er vel også bedre end at gøre det når man er voksen og skal tage en masse ansvar. Derfor har jeg også en smule stress, for egentlig vil jeg godt have lidt længere tid at dumme mig i uden konsekvenser. Okay der er regler og det er ikke fordi jeg er mega bad-girl, overhovedet, jeg holder mig faktisk til normerne. Men der er altså forskel på hvor langt man trækker grænsen. Og nu lyder det så lidt som om, at man ikke har det lige så sjovt hvis man ikke drikker, ryger eller trækker grænser og det er ikke det jeg mener. Men det er nu sjovere, så jov måske er det, det jeg mener? Det er en del af vores udvikling og jeg tror på det danner os som mennesker, fordi vi lære mere om os selv. Derfor gør det mig også en smule irreterret, at se alle de helsefolk over det hele. Ikke fordi de er helse, men fordi vi pludselig i vores samfund ser på den slag typer som om de var helengs. Hvad fanden hjælper det i sidste ende at du er mega fit, hvis du alligevel ikke har det godt med dig selv. Og hvorfor skal vi lade som om, og prøve at opnå en masse idealer, bare fordi det lige nu er på mode. Okay sidespring...Vi er alle forskellige, sådan her har jeg det, hvordan har du det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar