Venner

Venner

En af mine mest dejlige veninder spurgte mig i går, om jeg ikke ville lave et indlæg om venner, og det ville jeg selvfølgelig gerne.Vi havde siddet noget tid, hørt noget musik og snakket en masse. Vi kom til at snakke om venner, og det venskab vi har med hinanden. Og det endte med at blive en ret rørende samtale, tænk sig en halt almindelig tirsdag aften sad man der helt overvældet. Det lyder lidt overdrevet, men det er det faktisk ikke. Vi snakkede om hvor meget vores venner egentlig betød for os- rigtig meget. 

Mine venner gør mig til den jeg er, og hjælper mig med at holde balancen, hvis jeg alligevel falder står de altid klar til at gribe mig. Det gør mig tryg, det gør mig også tryg at jeg kan fortælle dem mine dybeste tanker, de tanker som mange måske bare ville have grinet af, men sådan er mine venner ikke.Det at jeg ved mine venner holder af mig gør mig glad, og det gør mig endnu gladere at jeg ved jeg kan gøre det samme ved/for dem. Mine venner er trofaste og jeg ved altid hvor jeg har dem, og de ved hvor de har mig. Mine venner er dem som giver mig en grund til aldrig at give op, mine venner er dem som aldrig ville lade mig give op. Mine venner kan jeg alt med, alt ligefra at sove til at sejle i speedbåd, grine og græde. Mine venner kan jeg lave ingenting og alting med og altid hygge mig med. Jeg kan være verdensstørste diva over for mine venner, men de ville tilgive mig, og glemme det med det samme. Mine venner elsker mig stadig selvom de kender til mine allerværste sider. Mine venner er dem jeg får de oplevelser med, jeg aldrig vil glemme. Mine venner er de mennesker som er bedst for mig, og så kan det være fuldstændig ligemeget om jeg har 700 andre på facebook. Jeg elsker mine venner og de elsker mig.

Nyd livet smukke mennesker!