Det er koldt, men friskt. Jeg savner varmen, men jeg vil heller ikke undvære kulden. Mit hår flyver for mine øjne, det er vinden, vinden som får træernes blade til at falde og det er vinden, som river i mit tørklæde. Duften er frisk, den våde asfalt og høje grandtrær, giver mig en genfødt følelse, og en følelse som bare gerne vil blive hvor den er. Udenfor i de vilde, men alligevel rolige omgivelser, her hvor ingen andre er, og hvor der er mere en plads nok til mine tanker. når jeg så går hjem hiver vinden i mig for, at blive. Men da jeg træder indenfor, behager det mig. varmen og den lette duft af te, fylder mit lille værelse. Den stille musik, og min kærestes ansigt, kun lyst op af gyldne skær, fra stearinlysene. Nu er her stille, byen sover, skoven sover og jeg omlidt. Jeg falder i søvn til den lyden af regn, på mit vindue, og min kærestes rolige vejrtrækning.
Billedet er fra sidste efterårsferie taget af min veninde (faktisk en upser)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar