Når jeg er alene nyder jeg stilheden, og tiden til at fordybe mig i lige hvad jeg har lyst til. Jeg lytter til spændende, smukt og inspirerende musik. jeg lever mig ind i musikkens verden, og lukker alt udenfor mit lille værelse ude. Jeg lytter til regnen på mit vindue, og til mine søskende og forældres snakken nedenunder. Jeg tænker over min tilværelse og hvor lykkelig jeg er, hvor heldig jeg er at have de bedste venner, den bedste kæreste og dejligste familie. Men nogle gange giver jeg mig selv lov til at være trist, alene og trist-sådan nogle dage tror jeg alle har brug for. Jeg sidder på computeren og ser på ting, egentlig bare for at lave noget, det samme med at spise, jeg spiser når jeg keder mig, alligevel bliver det til en meget hyggelig stund. Jeg sover og drømmer, jeg sover mig fra stress og problemer ind i en eventyrsverden. Jeg tænder sterienlys for min egen skyld og tegner ting som jeg aldrig bliver tilfreds med. Jeg savner nogen omkring mig, og ender altid med at skrive til en af mine venner eller min kæreste.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar