tirsdag den 13. maj 2014

Slap nu af



Følelsen af endelig at kunne se lys forude, og følelsen af at man kan trække vejret uden at gå glip af en masse. Det er tiden nu, tiden hvor sommeren er nær, hvilket vil sige fridage, sol og afslutninger på en hel masse. Skoleåret har været hårdt og langt, dog med en masse dejligt indhold. Gymnasiet, mennesker og dejlige minder var nogle af de ting jeg snart for et år siden bød velkommen. Nu er 1.g snart omme, og det er slet ikke til at forstå. Som jeg har sagt så mange gange før glæder jeg mig til at slappe af, og til at være fuldstændig ligeglad med fremtid, studie og ansvar for en kort periode-sommerferien. Det eneste tidspunkt der er lang nok tid til, at slippe bekymringerne og slappe af. Jeg savner min kæreste hver dag, næsten selv når han er ved min side. Jeg ærger mig over at vi ikke er sammen hele tiden, og bliver sur på mit arbejde og på skolen over, at det hele tiden skal komme imellem os. Desuden er det den dejligste følelse at se hinanden, og at vide, at man snart skal se ham igen kan lyse hele min dag op. Jeg er totalt afhængig af ham, og jeg kan næsten græde når han tager afsted, og fuck hvor er det dejligt at man kan holde så meget af et andet menneske. Ligemeget hvor meget dårligt der er, vil der altid være noget rigtig smukt og dejligt. Den grå og triste himmel regnen hver dag falder fra- er grunden til at vi snart kan gå rundt i bare tær, på grønt græs, med smukke blomster. Husk nu det, du skal nok klare dig, det er ord jeg tit har måtte minde mig selv om det seneste stykke tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar