En af de personer som betyder mest i mit liv, er selvfølgelig min kæreste. Da vi var babyer gik vi i mødregruppe sammen, og da vi så begyndte på samme skole og klasse i 8 begyndte det hele. Mikkel er en helt speciel person, som virkelig for mig til at tvivle på om jeg nogensinde ville kunne undvære ham. Jeg ser selvfølgelig helst, at det aldrig sker. Og hvis man virkelig ønsker at leve resten af ens liv med en man mødtes med som 15-årig, så må det alligevel betyde en del. Ingen ved hvad fremtiden vil byde på, men som det ligger nu har jeg da lov at håbe. Jeg håber på at Mikkel og jeg bliver gift, får børn osv. hvor andre måske kan have en drøm om at blive dyrlæge, eller maler, og sådan er vi jo heldigvis så forskellige.
Udover at han er min kæreste, er han også min allerbedste ven, hvilket jeg tror gør forholdet endnu mere unikt. Vi gik et halvt år som "uofficielle kærester" hvis man kan kalde det for det, og fandt til sidst ud af hvad vi egentlig havde gang i, og nu er vi her og vi har snart 1 års dag som "officielle kærester".
Jeg føler mig virkelig heldig og jeg værtsætter det jeg har, og derfor skræmmer det mig næsten lidt virkelig at have det. Jeg håber for jer at i vil få en lige så fantastisk tid, med en uforglemmelig kærlighed. Det hele er svært at forklare, og er noget man skal opleve for at forstå.Og nu vil jeg også stoppe, før at det bliver for personligt...
Kys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar